Doha
| Doha الدوحة | |
|---|---|
| Overblik | |
| Land | |
| Grundlagt | 1850 |
| UN/LOCODE | QADOH |
| Demografi | |
| 1.186.023 (2020) | |
| - Areal | 132 km² |
| - Befolkningstæthed | 8.985 pr. km² |
| Andet | |
| Tidszone | UTC+3 |
| Højde m.o.h. | 0 m |
| Hjemmeside | visitqatar.com/fr-fr/about-qatar/doha |
| Oversigtskort | |
Dohas beliggenhed i Qatar 25°17′10″N 51°31′46″Ø / 25.286206°N 51.529436°Ø | |
Doha (arabisk: الدوحة, tr. ad-Dawḥah eller ad-Dōḥa) er hovedstad og den største by i Qatar. Byen ligger på østkysten af halvøen Qatar ud til Den Persiske Golf. Doha har 1.186.023(2020)indbyggere, hvilket svarer til over 80 % af landets befolkning. Byen er det politiske og økonomiske centrum i landet og Qatars hurtigst voksende by. De vigtigste industrier er olie og fiskeri.

Etymologi
[redigér | rediger kildetekst]Ifølge ministeriet for kommuner og miljø stammer navnet Doha fra det arabiske udtryk dohat, der betyder "rundhed" - en henvisning til de afrundede bugter, der omgiver områdets kystlinje.[1]
Historie
[redigér | rediger kildetekst]Doha blev grundlagt som Al-Bida i 1850. Byen blev hovedstad i det britiske protektorat Qatar i 1916. Al-Wajbah-fortet i den sydvestlige del af byen er opført af al-Rayyan i 1882. Ved fortet udkæmpedes det berømte slag, hvor Qatars befolkning under ledelse af Sheik Qassim besejrede osmannerne i 1893. Al-Kout-fortet opført i 1917 af Sheik Abdulla Bin Qassim Al-Thani ligger midt i byen.
I 1949 begyndte byen at eksportere olie. Regeringsbygningen, Government House, blev indviet i 1969 og anses for at være landets mest bemærkelsesværdige vartegn. I 1971 blev byen hovedstad i det nu uafhængige land Qatar. Dohas universitet åbnede i 1973. Qatars Nationalmuseum, opført i 1912 til den daværende leder, åbnede i 1975. De 15. Asiatiske Lege fandt sted i byen i 2006.
Geografi
[redigér | rediger kildetekst]Doha ligger i den centrale del af halvøen Qatar, på halvøens østkyst ud mod Den Persiske Golf. Dens højde er 10 meter over havet.[2] Doha er stærkt urbaniseret. Landindvinding ud for kysten har tilføjet 400 hektar land og 30 kilometer kystlinje.[3] Halvdelen af de 22 km² overfladeareal, som Hamad International Airport blev bygget på, er indvundet land.[4]
Uddannelse
[redigér | rediger kildetekst]Byen er hjemsted for Qatar University og et campus for handelsskolen HEC Paris.
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ↑ "District map". The Centre for Geographic Information Systems of Qatar. Arkiveret fra originalen 24. november 2020. Hentet 29. maj 2018.
- ↑ "Map of Doha, Qatar". Climatemps.com. Hentet 15. juni 2015.
- ↑ "New land by the sea: Economically and socially, land reclamation pays" (PDF). International Association of Dredging Companies. s. 4. Arkiveret fra originalen (PDF) 4. marts 2016. Hentet 15. juni 2015.
- ↑ "DEME: Doha Airport Built on Reclaimed Land Becomes Fully Operational". Dredging Today. 3. juni 2014. Hentet 15. juni 2015.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]| Spire Denne artikel om Qatars geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |