Ingeborg Gjerding
| Ingeborg Gjerding | |
|---|---|
| Medlem af Folketinget | |
| Embedsperiode 4. december 1973 – 13. december 1974 | |
| Efterfulgt af | Mogens Voigt |
| Valgkreds | Fyns Amtskreds |
| Personlige detaljer | |
| Født | 26. december 1902 |
| Død | 13. december 1974 (71 år) |
| Politisk parti | De Uafhængige |
| Andre politiske tilhørsforhold | Fremskridtspartiet |
| Links | |
| Biografi på folketinget.dk | |
| Informationen kan være hentet fra Wikidata. | |
Magda Ingeborg Gjerding (født Severin, 26. december 1902 i Ønslev på Falster,[1] død 13. december 1974)[2] var en dansk politiker. Hun var medlem af De Uafhængige og blev valgt til Folketinget på Fremskridtspartiets liste ved folketingsvalget 1973. Hun blev syg og døde i embedet i 1974.[3]
Ingeborg Gjerding var datter af brygger Charles Severin i Ønslev.[1] Hun gik på handelsskole i Nykøbing Falster og var efterfølgende husmor.[2]
Politisk tilhørte hun De Uafhængige og var kasserer for partiet i Fyns Amt i en periode indtil 1973.[2] De Uafhængige og Fremskridtspartiet indgik en samarbejdsaftale op til folketingsvalget i 1973 hvorefter De Uafhængige kunne opstille kandidater på Fremskridtspartiets liste.[4] Gjerding stillede op i de 3 opstillingkredse Odense Østkredsen, Odense Vestkredsen og Odense Sydkredsen. Hun fik i alt 4.480 stemmer (heraf 1.252 personlige) og fik Fremskridtpariets 2. kredsmandat i Fyns Amtskreds.[5] Hun indgik i Fremskridtpartiets folketingsgruppe.[2]
Ingeborg Gjerding fik sygeorlov fra Folketinget 24. oktober 1974 og døde efterfølgende den 13. december 1974. Mogens Voigt var midlertid stedfortræder under sygeorloven og overtog folketingsmandatet efter Ingeborg Gjerdings død.[6]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- 1 2 "Fødte Kvindekøn", Kontraministerialbog for Ønslev Sogn, 1892-1922, s. 144 – via Arkivalieronline
- 1 2 3 4 Ingeborg Gjerding (FP), Folketinget, 2. maj 2023
- ↑ Karl Skytte (23. januar 1975), "Mindetale i Folketinget", Folketingstidende, 1974-75 (2. samling) Forhandlingerne, spalte 1-2
- ↑ "Interview med Ingeborg Gjerding, oprindeligt fra Radio Fyn i december 1973", soundcloud.com, 4:45 min
- ↑ Danmarks Statistik: Folketingsvalget den 4. december 1973, Statistiske Meddelelser 1974:7, København 1974, side 251
- ↑ Danmarks Statistik: Folketingsvalget den 9. januar 1975, Statistiske Meddelelser 1975:7, København 1975, side 258