Magic Maze
| Magic Maze | |
|---|---|
| Designer | Kasper Lapp |
| Forlag | Sit Down! / Pegasus Spiele |
| Udgivelsesår | 2017 |
| Antal spillere | 1-7 |
| Aldergruppe | Fra 8 år |
| Spilletid | 3-15 minutter |

Magic Maze er et samarbejdsorienteret brætspil af den danske spildesigner Kasper Lapp. Spillet er beregnet for en til syv spillere og oprindeligt udgivet i 2017 af det belgiske spilforlag Sit Down![1] Spillet går ud på, at spillerne skal stjæle fire genstande i et stormagasin. De skal samarbejde om opgaven, men må bortset fra særlige tidspunkter ikke snakke med hinanden eller gestikulere undervejs.[2]
Historie
[redigér | rediger kildetekst]Spillet Magic Maze er udviklet af Kasper Lapp og udgivet i februar 2017 af Sit Down! i en flersproget version til legetøjsmessen i Nürnberg som forlagets første kommercielle spil. Det er siden udkommet på en række forskellige sprog.[3]
Priser
[redigér | rediger kildetekst]I 2017 blev spillet nomineret til Årets spil i Tyskland sammen med Kingdomino og Wettlauf nach El Dorado. Spillet vandt innoSPIEL 2017 – uddelt af Friedhelm-Merz-Verlag.[4]
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Magic Maze på Kasper Lapps hjemmeside
- Magic Maze på boardgamegeek.com
- Magic Maze på Pegasus Spieles hjemmeside (på tysk)
- Regler Arkiveret 6. juli 2022 hos Wayback Machine for Magic Maze på Pegasus Spieles hjemmeside (på tysk)