Torv
.jpg?lang=da)
Et torv er en planlagt, åben plads i en by. Mange torve er begyndt som pladser, men har senere fået status af torve. Etymologisk stammer det fra toof, som betyder den hårdt stampede, ofte brugte plads.
Torve har eksisteret, så længe der har været samfund til. De har frem for alt været anvendt som markedspladser med torvehandel, men har også givet rum til for eksempel koncerter, ceremonier, politiske møder og taler og andre offentlige begivenheder.
Visse torve har haft den rent æstetiske rolle at fremhæve bestemte bygninger, som ligger på eller ved torvet. Torvet tilbyder den "luft" i bebyggelsen, som behøves for at kompensere for den tæthed, som opstår, når bebyggelsen er kompakt. Plantning af blomster, buske og træer indgår som naturlige indslag i torvemiljøet og suppleres ofte med offentlig kunst. Når der etableres siddemuligheder, bliver torvet nemt en naturlig mødeplads.
Torve kan være belagt med natursten, brosten, betonsten eller asfalt og tilhører det offentlige uderum ligesom parker.
Ofte har et torv et springvand, en brønd, et monument eller en statue centralt placeret.
Italien
[redigér | rediger kildetekst]
En piazza er et torv i Italien, Malta, langs den dalmatiske kyst og i de omkringliggende regioner. Sandsynligvis påvirket af det romerske forums centrale rolle i den antikke middelhavskultur, udgør piazze i Italien det centrale omdrejningspunkt i de fleste byer og landsbyer. Butikker, forretninger, metrostationer og busstoppesteder findes ofte på piazze, og mange steder rummer de også romerskkatolske kirker, som på pladser kendt som Piazza del Duomo – den mest berømte er måske pladsen i Milano – eller regeringsbygninger, som på Piazza del Quirinale ved siden af Quirinalpaladset, residenspalads for Italiens præsident i Rom.
Piazza San Marco i Venedig og Piazza del Popolo i Rom er blandt verdens mest kendte italienske piazze. Disse pladser spillede historisk en vigtig rolle i Italiens politiske udvikling både i middelalderen og under den italienske renæssance.[1] For eksempel er Piazza della Signoria i Firenze stadig synonym med Medici-familiens tilbagevenden fra eksil i 1530 samt afbrændingen af Savonarola under den italienske inkvisition.[2] Napolis hovedplads er Piazza del Plebiscito.
Den italienske betegnelse svarer omtrent til det spanske plaza, det franske place, det portugisiske praça og det tyske Platz. Begrebet bør ikke forveksles med den uafhængige brug af ordet i forbindelse med arkitektur eller byplanlægning, som f.eks. piazzaen ved King's Cross Station i London, eller piazza som en veranda eller overdækket forhal ved et hus eller en lejlighed i USA,[3] som i George Washingtons historiske hjem Mount Vernon.[4]
Flere lande, især omkring Middelhavet, har bypladser i italiensk stil. I Gibraltar findes en sådan plads umiddelbart ved Main Street, mellem parlamentsbygningen og rådhuset, officielt kaldet John Mackintosh Square, men almindeligvis omtalt som The Piazza.
Nederlandene og Belgien
[redigér | rediger kildetekst].jpg?lang=da)
I Nederlandene kaldes pladser ofte ”markeder” på grund af deres oprindelige funktion som markedspladser. De fleste byer i Belgien og den sydlige del af Nederlandene har i deres historiske centrum et Grote Markt (bogstaveligt talt ”stort marked”) på nederlandsk eller Grand-Place (”stor plads”) på fransk.[5][6]
Eksempler herpå er Grand-Place i Bruxelles og Grote Markt i Antwerpen. Grote Markt elle Grand-Place huser ofte rådhuset og fungerer dermed som byens politiske centrum. Det nederlandske ord for plads er plein, som også er et almindeligt navn for pladser i de nederlandsktalende regioner (for eksempel Het Plein i Haag).
I 1600- og 1700-tallet opstod en anden type plads, den såkaldte ”kongelige plads” (fransk: Place royale, nederlandsk: Koningsplein). Disse pladser fungerede ikke som markedspladser, men blev anlagt foran store paladser eller offentlige bygninger for at fremhæve deres pragt og til at rumme militærparader og ceremonier – for eksempel Place Royale i Bruxelles og Koningsplein i Amsterdam. Kongelige pladser er som regel mere symmetriske end de ældre markedspladser.[7]
Tyskland
[redigér | rediger kildetekst]
Det tyske ord for plads er Platz, som også betyder ”sted” eller ”plads”, og det er en almindelig betegnelse for centrale byrum i tysktalende lande. Disse pladser har været samlingspunkter for det offentlige liv i byer og købstæder fra middelalderen og frem til i dag.
Pladser, der ligger over for et palads eller slot (Schloss), kaldes ofte Schlossplatz. Fremtrædende Plätze omfatter Alexanderplatz, Pariser Platz og Potsdamer Platz i Berlin, Heldenplatz i Wien og Königsplatz i München.
Galleri over torve og pladser
[redigér | rediger kildetekst]
Braşov Square
Eberswalde Marketplatz
Lissabons Praça do Comércio (18. århundrede)
Pecs Main Place, Ungarn
The Piazza del Campo i Siena
Det gamle torv i Police, Polen
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ↑ Jones II, Philip J. (1997). "The Italian City-State: From Commune to Signoria". Oxford University Press. s. 212-213. ISBN 0191590304.
- ↑ "Piazza della Signoria, Visit Florence". Visit Florence. Hentet 18. december 2023.
- ↑ "Piazza". Oxford American Dictionary. 2001.
- ↑ "Mount Vernon, Piazza". Mount Vernon. Hentet 18. december 2023.
- ↑ Grevisse, Maurice; Goosse, André (2008). "543 Le type grand-mère". Le bon usage: Grammaire française (fransk) (14 udgave). Bruxelles: De Boeck & Larcier. s. 703. ISBN 978-2-8011-1404-9.
Grand accompagne ... grand-place, surtout courant dans le Nord de la France et en Belgique.
- ↑ Morris, Michèle R. (1988). "4.5.2 Cas d'élision". Mieux écrire en français: Manuel de composition et guide pratique à l'usage des étudiants anglophones (fransk) (2nd udgave). Washington, D.C.: Georgetown University Press. s. 29. ISBN 9780878402250.
Le e de grande s'élide dans certains noms composés ...
- ↑ Florian Prouteau, Comment repenser nos places, centralités historiques remises en cause ? (på fransk), Sciences agricoles, 2013
